
| E-læringen | |||||||
|
|||||||
| Kurserne | |||||||
|
|||||||
| Samarbejde | |||||||
|
|||||||
| Kontakt | |||||||
| English summary | |||||||
| Startside |
SOSU
nøglen
institutionerne
Normalt
har det været sådan, at jeres medarbejdere har kunnet vælge
efteruddannelse og kurser efter det katalog, sosu-skolen har sendt rundt. Naturligvis
har skolen forsøgt at tilpasse sig efterspørgslen og har også
oprettet særlige kurser efter ønsker fra institutionerne.
Med
introduktionen af e-learning er der imidlertid lagt op til helt andre muligheder
for jer.
I kan nu meget mere direkte komme med jeres behov og jeres ønsker
om medarbejderuddannelse. Og vi kan meget hurtigere end før oprette et
kursus, der passer specielt til jeres situation.
I behøver ikke
længere undvære jeres medarbejdere i en eller flere uger. Vi kan integrere
efteruddannelsen i det daglige arbejde - helt efter aftale med jer.
Det har
tilmed den meget store fordel for alle, at medarbejderne får meget mere
ud af kurserne. De daglige erfaringer kan nemlig nu inddrages direkte i læreprocesserne
og arbejdet i kurserne kan prøves meget mere direkte af i praksis.
Det
er også nu - med de nye modeller - muligt at gennemføre kurser for
en hel institution. Uden at institutionen af den grund må lukke!
Det
kan f.eks. aftales, at hver medarbejder i institutionen bruger 5 timer om ugen,
og måske efter aftale lidt derhjemme, på efteruddannelse. Og at medarbejderen
samarbejder med de øvrige ansatte i institutionen om opgaverne.
Det
giver meget mere fleksible muligheder for at tilegne sig ny viden og nye kompetencer
og det er meget mere effektivt end de traditionelle kurser.
Som en ganske
stor sidegevinst, så bliver medarbejderne samtidig trænet i de IT-kompetencer,
som alle i samfundet allerede idag er nødt til at råde over.
Og
de bliver trænet i, selv at kunne søge og bearbejde viden efter endt
kursus.
På grund af den store fleksibilitet i e-learning, så
kan der designes både små og store kurser - korte og lange, alt efter
jeres behov. Og med meget kort varsel.
På Social- og sundhedsskolen
sidder der en række mennesker, der arbejder med e-learning i efteruddannelserne
og er parate til at udvikle helt specielle kurser til jer - med fuld kvalitet
i både den faglige og den mediemæssige del.
Så
prøv at arbejde lidt med disse nye og stærke muligheder for dialog
mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdspladserne. I må gerne udfordre
os!
Til gengæld lover vi at udfordre jeres medarbejdere... !
I
kan henvende jer til
uddannelseskonsulent Lis Fibæk
(social-
og sundhed):
sskalfl@sosuaarhus.dk
87
41 26 07
eller til
uddannelseskonsulent Jette Nikolajsen
(det
pædagogiske område):
sskajfn@sosuaarhus.dk
87
41 26 07.
Hvad
det e-learningsmæssige angår er I velkomne til at kontakte
e-learningskonsulent
Jan
Gejel
jan.gejel@skolekom.dk
87 41 26
13.
Skolen i Århus har helt ekstraordinært investeret i såvel
en e-learningskonsulent som et helt multimedieteam for at kunne levere e-learningsforløb
til jer med topkvalitet.
