Det
helt overordnede mål med vores initiativer er, at flytte læreprocesserne
fra læreren i klasserummet over til den enkelte deltager. Vi mener at den,
der uophørligt at aktivt arbejdende, opsøgende, problemløsende
og hele tiden udtrykker sig derom, lærer mest og med mere langvarig effekt.
Det
betyder at vores pilotprojekter ikke først og fremmest er IT-projekter,
men derimod pædagogiske projekter.
Omvendt mener vi, at forskydningen
af læreprocessernes organiserende centrum fra klasserummet til internettet
netop giver de bedste rammer for forskydningen af læreprocesserne fra læreren
til den lærende.
Det betyder også, at der arbejdes meget mere med
projekter, logbogsdialoger, processkrivning og selvstændig tilrettelæggelse
end i klasserummet.
Internettet er glimrende til procesarbejde og vores
online kommunikation synliggør hele tiden aktiviteterne for alle deltagere.
Denne
pædagogiske indsats er dybt knyttet til udviklingen af den enkelte lærendes
evner til at kunne håndtere en så kompleks og selvstændig opgave.
Langt de fleste lærende er vant til at sidde i klasserummet og med jævne
mellemrum få udstukket mindre og ret afgrænsede opgaver - godt planlagt
og tilrettelagt af læreren.
I vores e-læringsmiljøer stilles
der helt anderledes krav til den lærende. Man skal kunne arbejde selvstændigt
og i grupper over nettet, man skal kunne håndtere online kommunikation,
man skal kunne arbejde med netbaserede materialer, man skal kunne søge
viden på nettet - og man skal først og fremmest kunne fortælle
om alle disse ting løbende og i åbne kommunikationsrum.
Det
er der ingen, der kan.
Derfor
er det en meget afgørende dimension i vores e-forløb, at deltagernes
personlige kompetenceudvikling er en integreret del af arbejdsprocesserne.
Deltagerne skal ikke kunne håndtere disse læreprocesser, når
de starter, men når de slutter.
Det betyder at der er indlagt personlig
træning i IT, multimedier og internetkommunikation i forløbene. Deltagerne
får optimale muligheder for at lære at håndtere det nye læringsrum
og den enkelte deltager har fri adgang til personlig træning, støtte
og support under hele forløbet.
Det har været og er vigtigt
for os, at se udviklingen af personlige læringskompetencer som et af de
vigtigste mål i forløbene: træningsarbejdet er ikke en uheldig
nødvendighed, men en integreret og værdifuld udfordring. Både
for vores læringsmiljø og for den enkelte deltager. Men deltagerne
får mere ud af IT-træningen, når den hele tiden er integreret
i det faglige arbejde og den personlige udvikling.